Cookies er afgørende for, at du kan få det bedste ud af vores hjemmeside. Faktisk bruger næsten alle hjemmesider Cookies, som lagrer dine præferencer og andre oplysninger, som hjælper os til at forbedre vores hjemmeside – men bare rolig, ingen af de oplysninger, vi indsamler på vores websted, identificerer dig personligt. Du kan finde flere oplysninger om cookies, og hvordan du kan styre dem ved hjælp af dine browserindstillinger, i Ford Cookie Guide.

Læs mere

 
Firmabil-beskatning

Når du som virksomhed eller ansat stiller eller får stillet en firmabil til rådighed, er det vigtigt at kende til beskatningsgrundlaget for firmabiler. Her på siden får du et overblik over gældende regler for firmabilsbeskatning.
 

Sådan beskattes firmabiler

For mange mennesker virker det lidt kringlet at udregne beskatningsgrundlaget for firmabiler. Faktisk er det knap så kompliceret, som mange tror. En firmabils skattepligtige værdi sammensættes ud fra fire forskellige faktorer: beskatningsgrundlag op til 300.000, beskatningsgrundlag over 300.000, minimumsbeskatning og miljøtillæg.
 

Firmabil-beskatning: overblik

  • 25% op til 300.000 kr.: Din bils skattepligtige værdi opgøres som 25% af bilens beskatningsgrundlag for værdier op til 300.000 kr.
  • 20% over 300.000 kr.: Den del af bilens beskatningsgrundlag, der ligger over 300.000, beskattes med 20%.
  • Miljøtillæg: Til ovennævnte beskatning lægges et miljøtillæg, som beregnes ud fra bilens grønne ejerafgift. Denne afhænger af, hvor brændstoføkonomisk bilen er. Som ansat gør det ingen forskel for beskatningen, om bilen er en diesel- eller benzinbil, mens man som virksomhed skal betale et udligningstillæg for dieselbiler.
  • Minimumsbeskatningsgrundlag: Minimumsbeskatningsgrundlaget for firmabiler udgør 160.000 kr.

Sådan opgøres beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget beregnes ud fra leasingkontrakten og udgør de første 36 måneder af bilens indregistrering. Herefter falder beskatningsgrundlaget til 75% af det hidtidige beskatningsgrundlag. For en firmabil, der blev indregistreret januar 2017, vil beskatningsgrundlaget således falde til 75% i januar 2020. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at reglerne for opgørelse af beskatningsgrundlaget er ændret pr. første januar 2013 med tilbagevirkende kraft.
 

Beskatning ved forlængelse af leasingkontrakten

Mens det tidligere har været gældende praksis at opgøre bilens beskatningsgrundlag til 75% af den oprindelige værdi efter tre år, fastsættes beskatningsgrundlaget i dag ud fra bilens reelle værdi ved leasingperiodens udløb.
 

Firmabil fra Ford

Hos Ford har du mulighed for at få netop den firmabil, du drømmer om. På grund af det yderst attraktive beskatningsgrundlag har du gode muligheder for at få lækkert ekstraudstyr med til gode priser. Vi tilbyder et stort udvalg af spændende modeller.