Cookies er afgørende for, at du kan få det bedste ud af vores hjemmeside. Faktisk bruger næsten alle hjemmesider Cookies, som lagrer dine præferencer og andre oplysninger, som hjælper os til at forbedre vores hjemmeside – men bare rolig, ingen af de oplysninger, vi indsamler på vores websted, identificerer dig personligt. Du kan finde flere oplysninger om cookies, og hvordan du kan styre dem ved hjælp af dine browserindstillinger, i Ford Cookie Guide.

Læs mere

 
Bluetooth® med stemmestyring
Bluetooth® med stemmestyring (engelsk tale/tekst)
Med Bluetooth® med stemmestyring kan du foretage og modtage håndfri opkald, vælge musik, finde vej (fås i udvalgte modeller) og endda justere temperaturen med enkle stemmekommandoer.

Denne teknologi er let at bruge og er udviklet til at få så meget som muligt ud af bilens avancerede funktioner, mens du kører.
Kom godt i gang
Før du kan bruge din mobiltelefon i din Ford, skal du oprette en Bluetooth® -forbindelse. Hvis du således har brug for det, se din mobiltelefons brugervejledning med hensyn til Bluetooth®-funktioner, og:
  • Tænd for din mobiltelefons Bluetooth®-funktion.
  • Søg efter "Ford Audio" i Bluetooth-menuen på din mobiltelefon, og vælg den.
  • Der vises en personlig PIN-kode på radio-displayet. Indtast denne PIN-kode i din mobiltelefon.
  • Hvis der ikke vises nogen PIN-kode på radio-displayet, indtastes "0000" i din mobiltelefon, herefter vises PIN-koden på radio-displayet.
  • Hvis din mobiltelefon spørger, om du ønsker, at denne forbindelse fremover skal være automatisk, skal du svare "Ja".
  • Nu er din mobiltelefon aktiv, og du kan bruge de håndfri funktioner.
Tip:
Hvis du godkender Bluetooth® -forbindelsen med Ford Audio, tilsluttes din mobiltelefon automatisk, når bilen starter (se din mobiltelefons brugervejledning).
  • Hvis Bluetooth® -forbindelsen er ustabil, kan det hjælpe at genstarte mobilen en gang imellem.
  • Du kan registrere op til seks mobiltelefoner i systemet, men kun én af dem kan være den aktive telefon, du bruger til at foretage eller modtage opkald med.
  • Du har flere muligheder for at foretage opkald igennem Fords audiosystem, som er beskrevet i næste afsnit.
Opkald via Bluetooth®
Med Ford Bluetooth® med stemmestyring kan du foretage og modtage telefonopkald, helt lovligt og uden at standse.

En diskret placeret mikrofon hører dine stemmekommandoer, og for at aktivere systemet skal du blot trykke på knappen "Voice Control" på rattet eller ratstammen og derefter sige en kommando. For at styre klimaanlægget (hvis den pågældende model har det) siger du ganske enkelt ”Climate”. For din cd-afspiller siger du "CD" og så videre. Hvis du på noget tidspunkt har brug for hjælp til at bruge systemet, siger du ganske enkelt: "Help"

Når du har trykket på knappen "Voice Control" for at aktivere systemet, kan du også bruge enkle kommandoer, såsom “dial number” for at bruge din Bluetooth® mobiltelefon.

Foretag og modtag opkald, håndfrit!

Indtastning af numre via radiotastaturet
Du kan indtaste det telefonnummer, du ønsker at ringe til, manuelt. Tryk på telefonknappen på radiotastaturet, og indtast nummeret. Tryk herefter på den grønne telefonrørsknap med teksten "Dial", hvorefter systemet opretter forbindelsen. Du kan afslutte opkaldet ved at trykke på den røde telefonrørsknap med teksten "End". Nogle radiomodeller er ikke udstyret med denne funktion.

Opkald via stemmestyring
Ford-audiosystemet kan foretage dit opkald via stemmekommando:

Trin 1. Tryk på "Voice"-knappen (tilstandsknap). Systemet svarer med et "bip".
Trin 2. Sig "Phone", hvorefter systemet svarer med "Phone".
Trin 3. Sig “Dial number”, hvorefter systemet svarer “Number please“.
Trin 4. Oplys det ønskede nummer, et ciffer ad gangen. Systemet svarer med telefonnummeret og tilføjer "Continue".
Trin 5. Fortsæt med at oplyse nummeret, eller sig “Dial“. Systemet svarer “Dialling.”

Bemærk venligst: Sig telefonnummeret i cifferblokke eller som en uafbrudt række af cifre. Systemet gentager cifrene som en blok. Du må ikke anvende fyldord.

Tip:
Du kan sige stemmekommandoen "Dial" straks, efter du har sagt hele nummeret. For at forenkle opkaldsprocessen kan du bruge stemmekommandoer til at gemme op til 20 telefonnumre under deres respektive navne og derefter ringe til dem via navnelisten. Flere oplysninger findes i bilens instruktionsbog.

Opkald til et nummer i din telefonbog ved hjælp af radiosystemet
Bilens audiosystem bruger den personlige telefonbog, der er gemt på din mobiltelefon (under forudsætning af, at mobiltelefonen understøtter denne funktion). Kun kontakter gemt i telefonens hukommelse vises og overføres til bilen. For at bruge din personlige telefonbog skal du trykke på ”PHONE”-knappen på radioen. Se menuen "Phonebook" for at vælge den ønskede kontakt, tryk derefter på den grønne telefonrørsknap for at starte opkaldet.

Opkald til et nummer i din opkaldsliste ved hjælp af radiosystemet
En anden måde at foretage opkald på er at bruge mobiltelefonens opkaldsliste (under forudsætning af, at din mobiltelefon understøtter denne funktion). Tryk på telefonknappen, og vælg mellem følgende på menuen: ”Missed Calls”, ”Received Calls” eller ”Dialled Numbers” (ubesvarede opkald, besvarede opkald eller kaldte numre).
Vælg det ønskede nummer blandt de telefonnumre, der er gemt der, og tryk på den grønne telefonrørsknap for at starte opkaldet.

Besvarelse af opkald
Du kan besvare indkommende opkald ved hjælp af den grønne telefonrørsknap med teksten "Accept" eller med ”PHONE”-knappen.
Brug af USB/iPod
Lyt til musik fra din mobil
Du kan tilslutte en lang række forskellige mobile musikafspillere til audiosystemet i din Ford og lytte til hvert nummer i stereolyd med høj lydkvalitet.

Afhængigt af audiosystemet, kan du vælge mellem følgende musikafspillere:

USB-lagerenheder
Du kan (for eksempel) indsætte et USB-drev i USB-porten og vælge den som afspilningskilde i audiosystemets menu.
Filstrukturen på USB-drevet vises på skærmen. Understøttede audioformater: MP3, WMA** og WAV.

Apple iPod/iPhone
Det er let at betjene din iPod eller iPhone på samme måde, som du betjener audiosystemet i din Ford. Du opnår den bedste lydkvalitet og mest brugervenlige betjening ved at bruge et originalt Apple USB-kabel.

Bluetooth® musikafspiller
Via Bluetooth®-forbindelsen kan du streame musik trådløst fra din mobiltelefon.

Sådan aktiverer du din foretrukne musikafspiller
Tilslut den musikafspiller, du ønsker at bruge, til Ford-audiosystemet. Vælg den ønskede kilde (USB, iPod eller Bluetooth®) ved gentagne gange at trykke på "AUX"-knappen, indtil du ser den på skærmen, eller brug stemmekommandoen, hvorefter den enhed, du har valgt, automatisk starter afspilningen.

Tip:
Du kan også oplade dine mobilenheder via USB-porten.

Mobile musikfunktioner fås kun med udstyrspakken "USB/iPod". I dette tilfælde er din bil udstyret med en USB-port, som afhængigt af bilmodellen er placeret: enten i handskerummet, på midterkonsollen eller i rummet i armlænet.
** VMA-filer med DRM-beskyttelse afspilles ikke.
Styr din mobiltelefon med stemmen! (engelsk tale/tekst)
Med stemmekommandoer kan du betjene både dit Ford-audiosystem og din mobiltelefon. Du kan styre flere funktioner ved hjælp af en fast liste af enkle stemmekommandoer.

For at aktivere systemet skal du blot trykke på knappen "Voice" på rattet eller ratstammen og derefter sige en kommando. For at styre klimaanlægget (hvis den pågældende model har det) siger du ganske enkelt ”Climate”. For din cd-afspiller siger du "CD" og så videre.

De fleste Bluetooth® -mobiltelefoner er kompatible med den Ford, du kører, og du kan styre din ved hjælp af kommandoer som ”Dial number”.

Hvis du på noget tidspunkt har brug for hjælp til at bruge systemet, siger du ganske enkelt: “Help”.