Cookies er afgørende for, at du kan få det bedste ud af vores hjemmeside. Faktisk bruger næsten alle hjemmesider Cookies, som lagrer dine præferencer og andre oplysninger, som hjælper os til at forbedre vores hjemmeside – men bare rolig, ingen af de oplysninger, vi indsamler på vores websted, identificerer dig personligt. Du kan finde flere oplysninger om cookies, og hvordan du kan styre dem ved hjælp af dine browserindstillinger, i Ford Cookie Guide.

Læs mere

 
Handicap Center
Ford støtter Danmark ved Special Olympics World Summer Games
Special Olympics Danmark og Ford har indgået aftale om et sponsorat af de danske atleter i forbindelse med Special Olympics World Summer Games, der er verdens største breddestævne for idrætsudøvere med udviklingshandicap.
Forberedelserne er i fuld gang for de 69 danske atleter med udviklingshandicap, der fra 25. juli til 2. august skal repræsentere Danmark ved Special Olympics World Summer Games. Takket være en ny aftale med bilgiganten Ford i Danmark bliver den danske indsats nu tilført ekstra hestekræfter. Sponsoratet, at Special Olympics Danmark kan optimere den danske deltagelse yderligere.
Sponsoratet vækker glæde i Special Olympics Danmark, der er en del af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF). Søren Jul Kristensen, der er direktør og chef de mission for det danske hold under World Games, siger:
- Vi er stolte over, at Ford har valgt at blive sponsor for det danske hold i forbindelse med Special Olympics World Summer Games. Det er ikke let at finde sponsorer til breddeidrætten, og derfor glæder det os rigtig meget, at Ford kan se en værdi i at støtte de 69 atleter, der skal repræsentere Danmark i Los Angeles. Sponsoratet betyder blandt andet, at vi kan styrke forberedelserne inden afgang.

Tom Maxmølris, der er Marketingchef hos Ford, begrunder sponsoratet:
- Special Olympics handler om ikke at lade sig begrænse og udnytte livets fulde potentiale. Mål og værdier vi kan nikke genkendende til i Ford, og som vi gerne støtter op om. Ford handicapcentre, guider i hverdagen personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i, om og hvordan, de fx kan få tilskud til en bil, så de ikke behøver lade sig begrænse. Ford har et stærkt modelprogram som imødekommer mange former for handicap og hos udvalgte Ford forhandlere kan man fx få en kvalifikationstest der kan vise hvilke styrker og svagheder man har bag rattet.

Mange af udøverne til Speciel Olympics er allerede blandt vores gode kunder. De kører ikke nødvendigvis alle sammen selv, men bor fx på væresteder, hvor en Ford bringer dem behageligt og sikkert frem til stævner og kamp.

Vi er desværre ikke til stede under World Games, men følger ivrigt med på afstand og deler de vigtigste resultater med vores titusindvis af fans på Facebook og Instagram.


De udvalgte deltagere vi følger på TV2

Kristian Gydesen, 23 år (Hørsholm).
Disciplin: Golf
Klub: Nivå golfklub

Kristian er født med spastiske lammelser i højre side. Som spæd var Kristian så hårdt ramt, at lægerne spåede ham et liv i kørestol ud af stand til at tale, men Kristian er besat af en fighterånd og trodsede de dårlige odds. Kristian kom på benene, og da han blev storebror som 7-årig, begyndte han at sige sine første ord sammen med søsteren. I dag er Kristians sprog lettere besværet af den sene start, mens han nu har nu så meget styr på handicappet, at han har gjort sig bemærket i den lokale golfklub. Med et golfhandicap 23 dyster han nemlig på lige fod med klubbens øvrige skrappe herrer. For at ramme den helt rette dagsform på de californiske golfbaner træner Kristian intenst med sin bedstefar, der er Kristians faste golfmakker.
 
Susan Lundberg Hansen, 28 år fra Ringsted.
Disciplin: Svømning
Disciplin: 100 m bryst, 200 m bryst og 200 m fri.
Klub: Ringsted Svømmeklub

I svømmeverdenen er Susan kendt som Torpedo-Hansen. Svømmeren er født i Maribo, men bor nu i Ringsted. Blandt udviklingshæmmede har hun Danmarksrekorden i 200 meter bryst og er regerende Danmarksmester samt Europamester. Susan er født med Sotos-syndrom, der blandt andet bevirker, at det kan knibe med hukommelsen og at hun har store hænder og fødder. På land kæmper Susan derfor også med balanceproblemer, mens hendes store lemmer hjælper hende til store sejre i det våde element. Susan Hansen er derfor et af Danmarks helt store medaljehåb under sommerens Special Olympics.
 
Mohammed Hersi, 20 år fra København.
Sport: Atletik – løb.
Disciplin: 800 meter og 1500 meter
Klub. Sparta (København)

Den overvægtige nørrebroknægt opdagede som 12-årig, at han havde et ekstraordinært løbetalent. Siden har Mohammed ikke set sig tilbage, for han elsker at løbe. I dag har den hurtige atlet smidt hvalpefedtet og har blandt udviklingshæmmede løbet sig til europamesterskaber i både 800m og 1500m. Mohammed kæmper dog stadig imod lysten til sodavand og shawarma. Og ifølge hans landstræner skal han også blive bedre til at slippe PlayStation-controlleren og passe sine sengetider, hvis han skal udfolde sit fulde løbepotentiale. For forventningerne er tårnhøje og håbet er, at Mohammed rammer topformen under sommerens Special Olympics World Games i Californien.
 
Heidi Skjødt Grann, 25 år fra Frederikssund.
Sport: Håndbold
Disciplin: Den kvindelige håndboldturnering
Klub: Slangerup Håndboldklub.

Heidi er en rigtig humørspreder og en glad sportspige. Udover håndbold dyrker hun også floorball og fodbold. Kvindelandsholdet i håndbold har kun eksisteret et år, så Heidi og hendes holdkammerater får kamp til stregen, når de til sommer drager til USA for at forsvare de danske farver. Heidi drømmer om at blive ligeså dygtig som hendes håndboldidoler og at holdet kan overraske og tage en medalje med hjem. Selvom Heidi træner hårdt, taber hun indimellem koncentrationen og fokus på spillet, når pigehjertet flyder over med følelser for ex-kæresten Ronny, som spiller på herrelandsholdet.
 
Martin Danielsen, 31 år fra Ishøj.
Sport: Atletik – løb
Disciplin: Halvmaraton og stafet
Klub: Tåstrup Atletikklub

Langdistanceløberen Martin er den erfarne Special Olympics deltager. I Los Angeles stiller han op i halvmarathon, men tidligere har Martin kæmpet for guld i både fodbold og svømning. Martin har autistiske træk og bare små forandringer kan være udfordrende, hvis hans dagligdag skal hænge sammen med træning, job og hans store passion for ishockey. Martin elsker USA og ved alt om landet – lige fra Uafhængighedserklæringen til praktiske indrejseforhold omkring de amerikanske lufthavne. Ud over sin deltagelse i halvmarathon skal Martin deltage i stafet, mens resten at opholdet i Los Angeles er udfyldt diverse aftaler med venner og Facebook-bekendte.
 
Fakta om Special Olympics World Summer Games 2015
Special Olympics World Summer Games (SOWSG) afholdes hvert fjerde år, sidste gang var i 2011 i Athen. Danmark stiller med en trup på 69 idrætsudøvere, der stiller op i ti idrætsgrene: atletik, badminton, bowling, cykling, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, ridning og svømning.

World Games 2015 i tal:
7.000 idrætsudøvere med udviklingshandicap
177 lande er repræsenteret
3.000 trænere/ledere
30.000 frivillige
25 idrætsgrene
Læs desuden mere på www.la2015.org

Det er fjerde gang, at Danmark stiller op ved SOWSG efter deltagelse ved legene i Dublin i 2003, Shanghai i 2007 og Athen i 2011.
Den danske deltagelse er støttet af Ford Danmark, Lions Danmark og Det Faglige Hus.
Fakta om Special Olympics
Special Olympics er en verdensomspændende organisation, som organiserer og udvikler idræt for mennesker med udviklingshæmning og via idrætten arbejder med sundhedsprogrammer, gruppens selvstændighed og selvværd samt det øvrige samfunds indstilling til mennesker med udviklingshæmning. Organisationen blev stiftet af Kennedy familien i 1968. I dag har Special Olympics organisationer i over 170 lande, og mere end 4,2 mio. mennesker med udviklingshæmning deltager i Special Olympics’ aktiviteter.

Galleri

Handicap Center icon Handicap Center icon Handicap Center icon Handicap Center icon Handicap Center icon Handicap Center icon