Fords ECOnetic teknologier hjælper med at forbedre brændstoføkonomien, minimere CO2-udledninger samt holde omkostningerne nede for dig som kunde – uden at gå på kompromis med hverken design og køreegenskaber.
Ford EcoBoost (benzinmotorer)
Ford EcoBoost motorerne fås i størrelserne: 1.6 og 2.0.
Fælles for motorerne er, at de er kompakte og lette, men alligevel har kræfter, moment og ydelse, som svarer til en større motor. Det skyldes en kombination af direkte benzinindsprøjtning, turbolader og variabel ventilåbning, så enhver dråbe benzin udnyttes maksimalt. Herved forbedres brændstoføkonomien, og CO2-udledningen reduceres.
Ford Duratorq TDCi (dieselmotorer)
Ford Dutatorq TDCi motorerne fås i størrelserne 1.4, 1.6, 2.0 og 2.2 liter.
Alle motorerne har gennemgået en række ændringer for at forbedre ydeevnen. For eksempel øger et højere tryk, mere præcis indsprøjtning og en mere effektiv brændstofpumpe betydeligt energieffektiviteten. Og resultatet bliver flere kræfter, et højere moment og en forbedret brændstoføkonomi samt lavere CO2-udledning.
1.6 TDCi-motoren fås også i en ECOnetic-version, som leverer flere kilometer på literen samt endnu lavere CO2-udledning.
Ford PowerShift automatgear
Til et bredt udvalg af Fords motorer kan du vælge Ford PowerShift – et 6-trins automatgear med dobbeltkobling. Med denne teknologi undgår du tab af trækkraft ved gearskifte, samtidig med at komforten sikres af et utroligt flydende gearskift. Herudover optimerer det flydende gearskifte brændstofforbruget og er med til at sænke CO2-udledningen sammenlignet med et almindeligt automatgear.
I forhold til en manuel gearkasse er der kun en minimal forøgelse i brændstofforbruget, så du kompromisløst kan vælge automatgear.
Auto-Start-Stop
Det automatiske Start-Stop-system slukker automatisk for motoren, når bilen holder stille, for eksempel ved lyskryds, eller når du holder i tomgang i trafikken. Det er en intelligent teknologi, som også tager hensyn til din komfort, idet systemet for eksempel lader klimaanlægget være tændt, mens motoren slukkes. Systemet starter motoren igen, så snart du træder på koblingen. Systemet er ideelt for dig, der kører meget bykørsel, da det kan reducere dit brændstofforbrug med op til 10 % ved bykørsel.
Gearskiftindikator
Den lille grønne pil som vises i instrumenteringen signalerer, hvornår det er mest optimalt at skifte gear. Ved at skifte gear ved lave omdrejninger, kan du både spare brændstof og reducere CO2-udledningen samt mindske slid på motor og gear.
Ford Eco Mode
Ford Eco Mode-systemet måler løbende din kørsels effekt på brændstofforbruget. Hastighed, gearskift, nedbremsning og din andel af korte køreture indgår i analysen. På baggrund af disse data giver den intelligente software dig nyttig information om, hvordan du opnår en bedre brændstoføkonomi ud fra din kørestil. Jo flere blade på 'Eco-blomsten', jo bedre brændstoføkonomi.
Smart Regenerativ Opladning
Med en intelligent styring af bilens generator oplades batteriet på den mest økonomiske måde. For eksempel omdanner det bremsekraft til elektrisk energi og genoplader således batteriet.
EPAS servostyring (Electric Power Assist Steering)
Den elektriske servostyring (EPAS) er en intelligent teknologisk udvikling, der gør det lettere for dig at styre bilen ved lav fart eller ved parkering med trang plads. Det giver dig ligeledes mere præcision og kontrol ved høje hastigheder, når du for eksempel kører på motorvej. I modsætning til konventionelle servostyringer, der er aktiveret og bruger energi og brændstof under hele kørslen, aktiveres vores EPAS-systemet kun, når det er nødvendigt, og således forbedres brændstoføkonomien.
Aktive Grille Shutter
Flere af Fords modeller har det enestående Active Grille Shutter system. Luftindtaget er åbent ved lave hastigheder når motoren har særligt behov for køling, men det lukker automatisk, når du øger hastigheden eller når motoren ikke længere har samme behov for køling. Det giver en bedre aerodynamik og en mere optimal kølefunktion som resulterer i forbedret brændstoføkonomi.
Ford ECOnetic modeller
Til dig, som ønsker den bedste brændstoføkonomi og laveste CO2-udslip.