Ford Home
 
S-MAX IPS-system
Sikkerhed og tyverisikring
Den tryghedsfornemmelse, du får, når du kører i en S-MAX, skyldes bilens aktive og passive sikkerhedsfunktioner, som går op i en højere enhed. Fra den kollisionssikrede ratstamme, der er med til at forebygge skader, til den avancerede teknologi, der gør, at bilen ikke triller baglæns, når den starter på en bakke.
IPS-system (Intelligent Protection System)
S-MAX er blevet tildelt det højest opnåelige 5 stjerner iEuro NCAP’s test af voksne bilisters sikkerhed. IPS er det vigtigste element i vores passive sikkerhedspakke med de nye teknologier, der beskytter føreren og passagerne. Det omfatter følgende avancerede systemer, der er parate til at reagere lynhurtigt på en brøkdel af et sekund: 
  • Airbags, der beskytter alle i bilen (førerens og forsædepassagerens airbags, sideairbags mod stød forfra, sidegardin airbags foran og i anden række, som udløses via loftsindtrækket, samt airbag ved førerens knæ).
  • 3-punkts sikkerhedsseler med selestrammere og oprulningsmekanismer på forsæderne
  • Forsædernes sikkerhedsseler kan højdejusteres
  • Påmindelsessystem til sikkerhedsselerne
  • Avanceret kollisionssikret ratstamme og sikkerhedspedaler, der trækkes tilbage væk fra føreren, så kvæstelserne ved en kollision mindskes – ”Pedal Intrusion Prevention System” (PIPS)
  • Et avanceret system beskytter nakken, så forsædepassagererne så vidt muligt kan undgå at få piskesmæld
  • En stiv sikkerhedsramme af stål, der træder i kraft ved sidekollisioner mod dørstolperne, så virkningen af en kollision mindskes mest muligt
  • Kontakt til deaktivering af passagersidens airbag – kan monteres af forhandleren
  • Beslag til ISOFIX barnesæde* på de to ydersæder i anden række [link]
  • Automatisk advarselsblink – aktiveres automatisk i tilfælde af en ulykke.
*Bemærk: Der må aldrig placeres et barnesæde på passagersædet foran, når bilen er udstyret med en aktiveret airbag til forsædepassageren. Det sikreste sted til børn er korrekt fastspændelse på sæderne i anden række.
Aktive sikkerhedsfunktioner
Med S-MAX'ens sikkerhedsfunktioner får man de sikrest mulige omgivelser for føreren og passagererne. Funktionerne omfatter et blokeringsfrit bremsesystem (ABS), så bilen ikke skrider ud ved opbremsning, med elektronisk bremsekraftfordeling (EBD), der gør opbremsningen mere stabil.
Elektronisk stabilitetsprogram (ESP) med antispind (TA) og nødbremsefunktion (EBA)
ESP overvåger, sammen med TA, hjulenes rotation samt rattets drejningsvinkel, krængningsvinkel og sidelæns bevægelse. Registrerer sensorerne, at enten for- eller bagdækkene mister vejgrebet, justerer bilens computer motorkraften og aktiverer bremserne individuelt på de enkelte hjul. Det giver en bedre trækreguleringsfunktion ved at reducere motorens drejningsmoment, hvis der er hjulspind, når bilen accelererer. Derfor vil man bedre kunne accelerere på glatte veje eller løst underlag, samtidig med, at selve kørselssikkerheden er forbedret.

EBA sørger for, at der altid er fuld bremsekraft, når og hvis det er påkrævet, hvilket er med til at afkorte bremselængden i en nødsituation. Skal der bremses hårdt op, får nødbremsefunktionen automatisk baglygterne til at blinke, så andre trafikanter advares.
Nødbremsefunktion (EBA)
EBA sørger for, at der altid er fuld bremsekraft, når og hvis det er påkrævet, hvilket er med til at afkorte bremselængden i en nødsituation. Er du nødt til at bremse hårdt op, får nødbremsefunktionen automatisk baglygterne til at blinke, så andre trafikanter advares.
Bakkestart assistance (HSA)
HSA forhindrer bilen i at trille baglæns, når den startes på en bakke. Efter håndbremsen er sluppet i den stillestående bil, sørger teknologien for, at hjulene stadig bremser, så føreren kan køre sikkert videre (standard når Powershift specificeres).
Dæktrykovervågning (TPMS)
TPMS med individuelle sensorer på hjulene kontrollerer hele tiden dæktrykket og giver nøjagtige oplysninger om trykket og advarer dig, før ethvert nedsat dæktryk bliver til et problem.
Aktiv fartpilot (ACC) med afstandsalarm til forankørende (FA)
Med ACC holdes den valgte afstand til bilen foran automatisk. Kører bilen foran langsommere, så afstanden bliver mindre, mindskes din egen hastighed tilsvarende. Og når trafikken kører hurtigere, vender du automatisk tilbage til fartpilotens hastighed. Imens overvåger FA din afstand til bilen foran. Er der en risiko for kollision, høres en advarende lyd, og en lampe begynder at blinke.
Intelligent beskyttelse
Ford S-MAX’s avancerede intelligente beskyttelsessystem (IPS) benytter en række intelligente teknologier, der sørger for beskyttelse. Alt dette medvirker til, at S-MAX blev tildelt karakteren med de højest opnåelige 5 stjerner i Euro NCAP’s kollisionstest af voksne bilisters sikkerhed.
Elektronisk startspærre (PATS)
Uanset hvor det er nødvendigt at parkere S-MAX’en, er det betryggende at vide, at den er tyverisikret. Det er begrundelsen for de mange indbyggede sikkerhedsfunktioner. Alle låsene er grundigt tyverisikrede, brudsikre og afskærmede med forstærkede beslag. Som en ekstra foranstaltning er der vores patenterede elektroniske startspærre (PATS), som deaktiverer motoren, indtil din egen entydigt kodede nøgle sættes i tændingen eller genkendes af sensorerne.
Centrallås med global åbning/lukning
S-MAX’s fjernbetjente centrallås gør det muligt at åbne og lukke alle ruder i bilen med fjernbetjeningsnøglen. Alle vinduer i S-MAX kan åbnes ved at trykke og holde på åbningsknappen. De lukkes igen ved blot at trykke og holde på låseknappen.
Elektrisk børnesikring i bagdørene
En nyskabende funktion, hvor du med et enkelt tryk på en knap kan aktivere børnesikringen i bagdørene.
 
Anbefal og del