Cookies er afgørende for, at du kan få det bedste ud af vores hjemmeside. Faktisk bruger næsten alle hjemmesider Cookies, som lagrer dine præferencer og andre oplysninger, som hjælper os til at forbedre vores hjemmeside – men bare rolig, ingen af de oplysninger, vi indsamler på vores websted, identificerer dig personligt. Du kan finde flere oplysninger om cookies, og hvordan du kan styre dem ved hjælp af dine browserindstillinger, i Ford Cookie Guide.

Læs mere

 
Ford på gule plader
Gulpladebiler og biler på papegøjeplader

Alle Fords erhvervsmodeller kommer på enten gule plader eller papegøjeplader. Om du skal vælge en gulpladebil eller en bil på papegøjeplader, kommer an på dit behov. Gulpladebiler må nemlig kun bruges i erhvervsøjemed, hvorimod en bil på papegøjeplader kan bruges både i erhvervsmæssig sammenhæng og privat (læs evt. mere på skat.dk).
 

Erhvervsbiler på gule plader eller papegøjeplader giver en række fordele

Personbiler ombygget til at kunne bruges i erhvervsmæssig sammenhæng kan være en fordel for både privatpersoner og virksomheder. Hvis behovet for en traditionel varebil ikke er til stede, eller hvis man ikke har brug for bagsæderne, kan en ombygget personbil på gule- eller papegøjeplader være den bedste løsning. Her er registreringsafgiften nemlig meget lavere end på en almindelig personbil, men komforten vil derimod være af den fuldstændig samme standard. Disse sider giver et overblik over, hvilke van-modeller vi kan tilbyde, og hvorledes de er indrettet. For detaljerede oplysninger om specifikationer henviser vi til de respektive personbilssider (se link under hver enkelt van-model). Da bagsædepladserne og bagagerummet er ombygget i van-biler, vil de berørte specifikationer naturligvis adskille sig ved gulpladebiler og biler på papegøjeplader.
 

Et bredt udvalg af gulpladebiler og biler på papegøjeplader hos Ford

Ford har et af markedets bredeste modelprogrammer for gulpladebiler og biler på papegøjeplader. Køreegenskaberne i en Ford er, uanset model, blandt de absolut bedste på markedet. Følelsen af præcis styring og kontrol af bilen, høj komfort og lavt støjniveau skal ganske enkelt opleves. Alle vores gulpladebiler samt biler på papegøjeplader kan individualiseres i bredt omfang efter dine ønsker, hvad angår modelvarianter, ekstraudstyr, transmission og motor.
 

Få gulpladebiler eller biler på papegøjeplader med flot brændstoføkonomi

Motorudvalget kan dække de fleste behov, både hvad angår rå motorkraft og fremragende brændstoføkonomi. Mange af vores modeller er energiklasse A+, hvilket betyder, at de er blandt de mest brændstoføkonomiske biler på markedet. Vores seneste skud på stammen er den meget roste og banebrydende 1.0 EcoBoost-benzinmotor med klasseledende brændstoføkonomi, der på trods af sin størrelse har en ydeevne på op til 125 hk og 200 Nm. Besøg din lokale Ford-forhandler og prøv den banebrydende teknologi.
 

Vær opmærksom på regler og afgifter

Når du kører i en gulpladebil eller en bil på papegøjeplader, er der regler og afgifter, du skal være opmærksom på, f.eks. privatbenyttelsesafgift. Det kan du evt. læse mere om på skat.dk.