Cookies er afgørende for, at du kan få det bedste ud af vores hjemmeside. Faktisk bruger næsten alle hjemmesider Cookies, som lagrer dine præferencer og andre oplysninger, som hjælper os til at forbedre vores hjemmeside – men bare rolig, ingen af de oplysninger, vi indsamler på vores websted, identificerer dig personligt. Du kan finde flere oplysninger om cookies, og hvordan du kan styre dem ved hjælp af dine browserindstillinger, i Ford Cookie Guide.
Historien om Ford Danmark
I 1919 kom fordismen til dansk jord. Få ved, at Ford Motor Company A/S – det danske datterselskab af Ford Motor Company i USA – blev etableret den 25. juni 1919 med åbningen af en samlefabrik i Danmark, som var Fords første uden for USA og Storbritannien. Det betyder, at Ford i 2019 fejrer 100 år i Danmark. Vi giver dig her historien om Ford i Danmark.
Fri bevægelighed – fra luksus til folkeeje via fordismen
I 1903 blev Ford Motor Company stiftet af Henry Ford i Detroit, USA. I 1908 byggede han den første Ford T, der i 1913 også blev den første i kongerækken af Fords masseproducerede biler med indførelsen af samlebåndsproduktion i bilbranchen.
På det tidspunkt var biler en luksus, der kun var velbeslåede borgere forundt. Henry Fords vision var til gengæld at gøre op med dette og skabe en bil til folket i den brede middelklasse, hvilket var hele tanken bag Ford T. Drømmen var at forsyne hr. og fru Danmark med fri bevægelighed og gøre bilen til folkeeje med samlebåndsproduktion, der effektiviserede byggeprocessen af biler markant. I dag associerer man især Ford T med udviklingen af samlebåndet, men faktisk havde Ford produceret den i fem år, inden båndet begyndte at rulle i 1913. Da det skete, medførte det yderligere drastiske reduktioner af produktionsomkostningerne.
Livet som samlebåndsarbejder hos Ford krævede ikke grundig uddannelse eller træning, da samleprocessen var så effektivt opdelt, at alle arbejdere stod for få, enkle opgaver ved hver station. Fra 1914 var arbejdsdagene derfor også kortere end standarden dengang. Samme år indførte Henry en rundhåndet løn, der lød på 5 dollars om dagen – op mod det dobbelte af, hvad der blev betalt i andre, tilsvarende industrier. Han var af den opfattelse, at medarbejderne også skulle have mulighed for at købe det produkt, de var med til at bygge.
Alle disse industrielle landvindinger kaldes fordisme og vandt stort indpas i USA såvel som Europa – ikke mindst da Henry vendte blikket mod Dannebrog.
Henry Ford håndplukker Danmark
I USA fløj Fords biler så effektivt over samlebåndet og disken, at de besad en afgørende rolle i bilismens udbredelse i staterne. Succesen blev derfor udvidet til europæisk eksport. Fragten over Atlanten blev dog et fordyrrende mellemled, så Henry udså sig Danmark som Fords epicenter for det europæiske fastland. Danmark var som neutralt land sluppet helskindet gennem 1. verdenskrig og lå geografisk velplaceret. Henrys dengang højre hånd bidrog også til et positivt syn på Danmark. Det var den succesfulde, danske forretningsmand William S. Knudsen, der i USA var kendt som Big Bill.
Fordismen indtager Nørrebro
Fordismen indtager Nørrebro I 1919 åbnede Ford den første samlefabrik i Danmark, der samtidig udgjorde Fords første fabrik på det europæiske fastland. Den beskedne fabrik lå på Heimdalsgade på Nørrebro i København og beskæftigede 148 arbejdere samt 12 funktionærer. På Danmarks første samlebånd producerede man her Ford T-biler til både Skandinavien, Tyskland, Baltikum og Polen. Danmark var forandret for altid: I gadebilledet så man nu Ford-biler, der især blev brugt som varebiler af murere, slagtere og tømrere og som personbiler af det bedre borgerskab.
Fabrikken i Sydhavnen
Samlefabrikken på Nørrebro var så succesfuld, at efterspørgslen på Fords biler krævede mere plads. Derfor blev en ny, mere moderne og langt større fabrik på 11.000 kvadratmeter opført i Sydhavnen, som åbnede i 1924 til stor fanfare. Den var nemlig tegnet af Albert Kahn – Fords faste stjernearkitekt, der med sine pennestrøg også visualiserede Fords fabrikker i USA.
Samtlige Ford-fabrikker skulle ligne den oprindelige i Dearborn, Michigan. Derfor stod samlefabrikken i Sydhavnen som et vaskeægte stykke Detroit i København. Den var en mindre, men tro kopi og spyttede 225 færdige Ford T’er ud på bare første dag. Bilproduktionen gearede op fra 17.000 biler på den gamle Nørrebro-fabrik i 1923 til næsten 25.000 biler på den nye fabrik året efter. Samtidig var arbejdsstyrken vokset til omtrent 600 arbejdere og 100 funktionærer.
Den store produktionsvækst skyldtes ikke mindst den nøje udvalgte placering i Sydhavnen. Henry Ford krævede nemlig, at fabrikken kun lå få hundrede meter fra vandet for at kunne få skibsfragtet bildele direkte til døren.
I 1928 gik samlefabrikken over til at producere Fords næste model i rækken, Ford A.
Fords danske bilproduktion indstilles
Fords samlebåndsproduktion i Sydhavnen gjorde så meget væsen af sig, at selv konkurrerende bilmærker og produktionsvirksomheder fra andre brancher valfartede til industriområdet. Men tiderne ændredes: I 1966 indså Ford, at efterdønningerne fra 2. verdenskrig havde tvunget fabrikkens rentabilitet i knæ. Den danske produktion af Fords biler blev derfor indstillet og flyttet til blandt andet Tyskland og England, der i mellemtiden havde fået store Ford-fabrikker. Ved produktionslukningen var intet mindre end 325.000 Ford-biler blevet bygget i Danmark.
Tiden efter Sydhavnen og Ford Danmark i dag
I årene efter blev lokalerne i Sydhavnen omdannet til traktorsamlefabrik for Fieco, Ford Industrial Equipment Company. Da traktorfabrikken lukkede ned i midten af 70’erne, stod Fords administrations- og depotbygning ved siden af den gamle samlefabrik tilbage. Bygningen fortsatte med at huse administrationskontorerne og blev derudover anvendt som fjernlager, indtil Ford lukkede depotet i 1991 og samme år flyttede kontorerne fra Sydhavnen til Glostrup. Her havde Ford dansk base indtil rykket til Ballerup i slutningen af 2003, hvor Ford Danmark den dag i dag holder til med omkring 75 medarbejdere.
Resterne af den iøjnefaldende tidligere samlefabrik stod i Sydhavnen helt indtil 2006, hvor den trods adskillige bevaringsforsøg blev revet ned 40 år efter indstillingen af Fords danske bilproduktion. Blandt andet Skov- og Naturstyrelsen havde indledt en fredningssag i 1994 med begrundelsen: ”Bygningssynet finder, at Fords tidligere monteringsfabrik er et enestående eksempel på amerikansk industriarkitektur og viser USA’s betydning for den danske moderniseringsproces i dette århundrede.”
Fordisme Festival på Brede Værk
På 100-årsjubilæet for introduktionen af Fords samlebånd stod Nationalmuseet i 2013 bag en udstilling om fordismen med Fordisme Festival på Brede Værk. De besøgende kunne blandt andet afprøve livet som samlebåndsarbejder, få en tur i en original Ford T og høre om Henry Fords vision: ”Ford drømte om et samfund, som gennem masseproduktion kunne forsyne forbrugerne med alt, hvad de behøvede – og til lave priser,” forklarede daværende museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen til udstillingen, hvor Fords industrielle gennembrud blev hyldet på behørig, ærkeamerikansk vis med burgere og cola.
