Home > Personbiler > NY FORD KUGA > Udstyr > Førerassistance

Rundt i byen eller på landet

Konstrueret til at kombinere elegant styling med robust SUV-kapacitet: Den nye Ford Kugas intelligente, aktive fartpilot og 5 valgbare køretilstande gør det muligt at tilpasse din kørsel til alle vejforhold.

Din helt egen køreassistent

Ford Co-Pilot 360 er samlebetegnelsen på en række teknologier, der arbejder sammen for at gøre din køreoplevelse komfortabel, nem og sjov. Den aktive fartpilot justerer automatisk din fart i forhold til forankørende. Systemet kan sågar genkende trafikskilte og justere fartpiloten ud fra disse, og så kan vognbanecentreringen hjælpe med at styre bilen ind i vognbanen igen, hvis du er ved at glide ud.

Ingen slinger i valsen

Vognbanecentreringen (Lane Keeping System) anvender et kamera i forruden til at registrere, hvis du er ved at køre utilsigtet ud af kørebanen. Vognbaneassistenten (Lane Keeping Aid) kan derefter selv styre dig sikkert ind i midten af vognbanen igen, hvis ikke du reagerer på rattets vibrerende og visuelle advarsel. Teknologien deaktiveres automatisk, når farten er under 64 km/t og kan også slukkes manuelt.

Ford Kuga interior close up of dashboard

Lad Kuga stå for parkeringen

Det kan være svært at parkere på travle gader og i smalle båse. Men Kugas forbedrede parkeringsassistent gør det nemmere end nogensinde. Teknologien, der fås i modeller med automatgear, kan finde en passende parkeringsplads og navigere automatisk ind og ud af den igen. Parkeringsassistenten aktiveres med et enkelt knaptryk og tager sig af hele parkeringen selv, så du ikke behøver styre i rattet eller bruge pedalerne.

Spotter trafikskiltene for dig

Vejskiltegenkendelse (Traffic Sign Recognition) registrerer både permanente og midlertidige trafikskilte for dig, uanset om de er placeret i siden af eller ovenover vejen. Du får både fartgrænser og overhaling forbudt-skilte fremvist i instrumenteringens display, så du kan fokusere på vejen forude.

All New Ford Kuga driving on road with road sign

Ser om hjørner for dig

Kugas dynamiske LED-forlygter giver fremragende udsyn ved alle køreforhold. Forlygterne overvåger vejen forude med kameraer og tilpasser deres belysningsmønster alt efter situationen, hvis der fx venter et vejsving eller en rundkørsel. Det blændfrie fjernlys registrerer derudover modkørende trafik, som den justerer forlygternes vinkel efter.

Vigtige oplysninger lige ved hånden 

Head-up displayet projicerer nøgleoplysninger ind i dit synsfelt, og du kan holde øjnene på vejen foran. Kompatibel med polariserede solbriller, og det klare, lyse billede kan vise dit foretrukne valg af indhold – herunder bilens hastighed, navigation, fartpilot-meddelelser og Traffic Sign Recognition-data.

All new Ford Kuga interior with head up display close up
New Ford Kuga reversing into bay

Mere føling med parkeringen

Parkeringssensorer gør det nemmere at vurdere afstanden mellem bilen og objekter omkring den, når der parkeres. Hvis teknologien registrerer en hindring som fx en vejstolpe, aktiveres et lydsignal, der bipper højere og hurtigere, jo tættere bilen kommer på hindringen.

Et ekstra sæt øjne

Blind Spot Information System (BLIS) anvender sensorer i siden af bilen til at registrere køretøjer, som kan være skjult i bilens blinde vinkel. Hvis teknologien opfanger et køretøj i den blinde vinkel, vil en lille advarselslampe blinke i sidespejlet ved den tilsvarende dør. Sammen med BLIS følger Cross Traffic Alert-teknologien, som advarer dig om eventuelle køretøjer i kørebanen, når du er ved at bakke ud af en parkeringsplads.

New Ford Kuga driving uphill

Bakkestartsassistance

Bakkestartsassistance forhindrer bilen i at trille bag- eller forlæns, når du starter på en bakke. Når du flytter foden fra bremsen til speederen, fastholder systemet bremsetrykket i 2-3 sekunder, så du kommer sikkert og roligt afsted. Teknologien er også nyttig, når du stopper og starter i glat føre.

Hjælper dig på rette vej

Wrong Way Alert anvender et kamera og information fra navigationssystemet til at registrere, om du kører imod kørselsretningen. Hvis du kører den forkerte vej, giver systemet både visuel og lydlig advarsel, så du kan vende om.

Ford Kuga with dashboard showing wrong way alert
Top