Home > Personbiler > EXPLORER > Udstyr > Førerassistance

Skabt til storhed

Sæt dig til rette i den nye Ford Explorer og omgiv dig selv med moderne teknologier. Skræddersy din kørsel i både storbyen, på bjergveje og alt derimellem med avanceret terrænteknologi. Og slap af på de længere ture med aktiv fartpilot. Du kan også vælge, om du foretrækker at køre på el, benzin eller en kombination af begge. Alle bilens teknologier arbejder tæt sammen for at give dig den nemmest mulige køretur, hver gang du er bag rattet. Dét er køreglæde.

Indtag ethvert terræn

Jævne byområder eller barsk offroad: Uanset hvad køreforholdene byder på, giver den nye Ford Explorer dig fuld kontrol med unik terrænteknologi. Du kan vælge mellem syv køreprogrammer, der finjusterer bilens ydeevne specifikt til alle slags køreforhold. Systemet tilpasser både acceleration, styretøj og affjedring i henhold til trækkraft, stabilitet og bakkeassistance for at give optimal kontrol. Køreprogrammerne omfatter Normal, Trail, Deep Snow/Sand, Slippery, Sport, Tow/Haul og den brændstoføkonomiske Eco. De vigtigste informationer vises i bilens digitale instrumentering på 12,3”, der ændrer farve alt afhængigt af køreprogrammet.

Kør trygt i alle slags køreforhold

Explorers intelligente firehjulstræk (AWD) afgør selv, hvor meget vejgreb, kurvebalance og styringsrespons, der skal til på våde, tørre og isglatte veje og i alle slags terræn. Teknologien driver træk til forhjulene for at optimere effektiviteten, hvis firhjulstræk ikke er nødvendigt. Omvendt kan systemet også give træk til baghjulene, hvis køreforholdene kræver det. Tilsammen giver det enestående styring og væsentligt forbedret brændstoføkonomi.

Ford Explorer PHEV logo close up

Bakkestartshjælp

Bakkestartsassistance er en teknologi, der forhindrer bilen i at trille bag- eller forlæns, når du starter på en bakke. Systemet fastholder selv bremsetrykket i 2-3 sekunder, når du flytter foden fra bremse til speeder, så du kommer sikkert og roligt igang. Det er også nyttigt ved stop og start i glat føre.

Ford Explorer driving on mountain road bird's eye view

Et ekstra sæt øjne

Blind Spot Information System (BLIS) anvender sidesensorer i bilen til at holde øje med førersædets blinde vinkel. Hvis teknologien registrerer et andet køretøj i din blinde vinkel, får du besked via sidespejlenes blinkende advarselslamper. BLIS-systemet har også Cross Traffic Alert, som giver besked om eventuelle køretøjer i vejbanen, når du bakker ud af en parkeringsplads eller indkørsel. Teknologien kan tilmed bremse automatisk, hvis du ikke når at reagere i tide.

Ford Explorer driving on mountain road

Ingen slinger i valsen

Lane Keeping System er en teknologi, der kaldes for vognbaneassistent. Systemet overvåger kørebanen via et kamera, som kan registrere, om du er ved at glide utilsigtet ud af din kørebane. Hvis det er tilfældet, hjælper teknologien dig blidt og sikkert med at styre bilen tilbage til midten af kørebanen. Det giver dig også besked med vibrationer i rattet og en visuel notifikation, hvis dit hjul rører kanten af vejen. Teknologien kan slukkes manuelt og deaktiveres automatisk, når farten er under 64 km/t.

Top