Shop FordErhvervskundeVarevogne og pickupper

Sprinklervæske

Sådan påfyldes sprinklervæske

Sprinklervæske er en forbrugsvare, som man nemt kommer til at glemme. I hvert fald indtil du forsøger at kigge ud af en snavset forrude.

Det anbefales, at du kontrollerer sprinklervæsken, hver gang du tanker brændstof. Nogle bilmodeller viser en meddelelse i informationsdisplayet, hvis sprinklervæskeniveauet er lavt. Det er nemt at påfylde sprinklervæske på bilen. I det følgende beskrives, hvordan du gør.

 

Vigtige ting, du skal være opmærksom på, inden du starter

Der er en række ting, du bør gøre, inden du går i gang:

  • Parkér bilen på et plant underlag, og træk håndbremsen.
  • Sørg for, at du ikke bærer løsthængende tøj, og hold armene væk fra kølerventilatorerne, når du tjekker sprinklervæskestanden, da ventilatorerne kan tænde automatisk, selv når motoren er slukket.
  • Hæld kun sprinklervæske i sprinklervæskebeholderen. Andre væsker kan beskadige bilens rudevisker/vaskesystem.
  • Fyld aldrig vand i sprinklervæskebeholderen. Hvis vandet fryser til is, er der risiko for, at beholderen og slangerne beskadiges.
  • Brug frostsikret sprinklervæske i meget koldt vejr. Og fyld aldrig beholderen helt op.

 

Sådan påfylder du sprinklervæske

  1. Åbn motorhjelmen, og find sprinklervæskebeholderen, som typisk er en hvid, gennemsigtig beholder med et visker-/vandsymbol på dækslet. Bemærk, at hvis bilen har en bagrudevasker, er der muligvis en separat beholder til den.
  2. Fjern dækslet, og kontrollér væskestanden i beholderen. Hvis beholderen er fuld, skal du ikke foretage dig yderligere.
  3. Hvis væskestanden er lav, skal du påfylde sprinklervæske, indtil den næsten når toppen af beholderen.
  4. Sæt dækslet på igen, og tryk ned, til det sidder helt fast. Luk derefter motorhjelmen.

 

Du finder specifikke oplysninger om netop din bil i instruktionsbogen. Hvis du er usikker på, hvordan du påfylder sprinklervæske, anbefales det, at du kontakter din lokale forhandler.

 

 

 

 

Ford.dk bruger cookies og lignende teknologier på denne hjemmeside for at forbedre og personliggøre din brugeroplevelse.

Du kan til enhver tid justere din indstilling via cookie-præferencesiden, men dette kan forhindre brugen af visse funktioner på hjemmesiden.

Se venligst hjemmesidens privatlivs- og cookiepolitik for yderligere information om, hvordan vi bruger cookies.