Home > Van > NY TRANSIT CHASSIS CAB > Features > Foererassistance

Førerassistance

Den nye Transit Chassis Cab er spækket med avanceret teknologi, der gør din arbejdsdag både nemmere og mere effektiv. Den elektriske servostyring justeres fx efter skiftende køreforhold, der gør styretøjet lettere ved lav fart og mere stabilt ved høj fart. Den adaptive fartpilot forbedrer brændstoføkonomien og gør en leg ud af de lange ture på motorvejen. Og med valgbare Drive Mode-køreprogrammer skræddersyet til eksempelvis kørsel i glatføre og mudret terræn kan du selv vælge, hvordan varebilen skal udføre arbejdet.

En mere intelligent fartpilot 

Sæt dit eget foretrukne tempo med den adaptive fartpilot. Systemet kan aflæse den gældende fartgrænse, som den automatisk kan holde sig inden for. Avanceret radarteknologi holder øje med langsommere forankørende trafik og kan automatisk justere hastigheden for at opretholde en afstand, som du selv forudindstiller. Når trafikken bevæger sig igen, fortsætter bilen med den indstillede fart.

Et avanceret system, der holder dig inden for linjerne

Lane Keeping-teknologien anvender et kamera i forruden til at holde øje med, om du utilsigtet glider ud af din vognbane. Lane Keeping Aid kan automatisk gelejde dig sikkert tilbage i den rigtige vognbane. Hvis dit hjul rører kørebaneafmærkningen eller vejkanten, får Lane Keeping Alert rattet til at vibrere og give en visuel advarsel. Teknologien deaktiveres automatisk, når du kører under 64 km/t, og den kan slukkes manuelt.

Ford Transit Chassis Cab selectable drives close up

Vælg køreprogram alt efter kørselsforholdene

Med valgbare Drive Mode-køreprogrammer kan du skræddersy Transit Chassis Cabs kørsel, så den passer perfekt til enhver arbejdssituation. Vælg mellem programmerne Normal, Slippery (glatføre), Mud/Rut (mudder og terræn), Tow (træk) og EcoMode for maksimal brændstofeffektivitet.

Automatiske LED-kørelys

Yderst effektive bi-xenon-forlygter giver et klart, naturligt lys med et præcist lysmønster. De fornemmer også selv mørke og tilpasser sig automatisk forskellige kørselsforhold. Ved natkørsel sikrer Auto High Beam-teknologi, at bilen automatisk blænder midlertidigt ned for modkørende eller forankørende biler, så du ikke risikerer at blænde dine medtrafikanter. Det vender bagefter automatisk tilbage til langt lys, som giver dig maksimal sigtbarhed.

New Transit Chassis Cab headlight close up
Ford Transit Chassis Cab interior dashboard view

Servostyring, der tilpasser sig enhver køresituation

Elektrisk servostyring giver assistance afhængig af bilens fart og forbedrer samtidig brændstoføkonomien ved at anvende strøm i stedet for motorkraft.

Tryghed under skiftende forhold

Et intelligent system til firehjulstræk (AWD) kan afgøre, hvor meget vejgreb, balance i kurver og reaktionsevne, der skal til på våde, tørre eller isglatte veje og under forskellige terrænforhold. Teknologien kan overføre træk til for- eller bagakslen, alt efter hvad der er behov for. Og dette system med styring af trækkraften sikrer uovertruffen manøvrering og bedre effektivitet.

Intelligent All-Wheel Drive System
Ford Transit Chassis Cab interior cabin with man

Driver Alert-systemet advarer dig, når du er ved at være træt

Driver Alert-systemet overvåger konstant din kørsel og registrerer afvigelser, der kan skyldes træthed. Hvis systemet registrerer, at du bliver mindre årvågen, lyser en advarselsbesked i displayet og foreslår en pause. Bliver din opmærksomhed under kørslen mindre og mindre, gentages beskeden med lyd på.

Wrong Way-advarsel

I samarbejde med trafikskiltegenkendelse giver Wrong Way Alert-teknologien dig både visuelle advarsler og lydadvarsler, hvis du passerer et adgang forbudt-skilt eller kører imod kørselsretningen.

Ford Transit Chassis Cab side view driving at night

Mindre trættende og bedre brændstoføkonomi

Fartpiloten med justerbar fartbegrænsning holder bilen under en hastighed, som du selv indstiller den til. Det kan spare brændstof, minimere risikoen for fartkørsel og holde bilen kørende, uden at du selv behøver holde foden på speederen.

Maksimalt vejgreb i sving

Torque Vectoring Control-systemet reagerer på vejens skiftende forhold 100 gange i sekundet og bruges til at afbalancere motor- og bremsekraft på begge forhjul. Den avancerede teknologi giver bilen maksimalt vejgreb og knivskarpt styretøj i både sving og ujævne køreforhold.

New Transit Chassis Cab rear view with heavy load
Ford Transit Chassis Cab hill start demonstaration

En ekstra hånd ved bakkestart

Bakkestartsassistance forhindrer bilen i at trille bag- eller forlæns, når du starter den på en bakke. Systemet fastholder bremsetrykket i 2-3 sekunder, når du flytter foden fra bremse til speeder, så du kommer sikkert og roligt af sted. Teknologien hjælper også ved start og stop i glatføre.

Sidevindsstabilisering

Elektronisk stabilitetsteknologi registrerer, om bilen påvirkes af sidevind og hjælper med at holde bilen inden for vognbanen.

New Transit Chassis Cab showing side wind graphic
Top