Home > Vigtig Viden > Customer Privacy Policy
Privacy

FORD MOTOR COMPANY A/S’ PRIVATLIVSPOLITIK

Når du køber et produkt eller modtager en serviceydelse fra:

  • en Ford-forhandler og/eller
  • Ford Motor Company A/S (”Ford”, ”vi”, ”vores” eller ”os”)

indsamles der visse oplysninger om dig og dit køretøj (”personoplysninger”). 

Denne meddelelse forklarer, hvordan dine personoplysninger bliver brugt, og hvem de deles med.

Den dataansvarlige er:

Ford Motor Company A/S

Borupvang 5 D - E

2750 Ballerup

CVR-nr.: 62 53 23 19

Telefon: +45 43 48 07 00

 

Ford har udpeget en databeskyttelsesansvarlig (en såkaldt "DPO"). Du kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige på DPeurope@ford.com.

Ud over denne meddelelse er visse Ford-produkter og -serviceydelser (herunder visse Ford-apps) underlagt særskilte privatlivspolitikker, som nærmere beskriver, hvordan dine personoplysninger bruges i en bestemt sammenhæng. I instruktionsbogen eller den tilknyttede app (hvor en sådan findes) kan du finde yderligere oplysninger om, hvilke informationer dit køretøj indsamler og bruger.

Du kan læse om "Dine Rettigheder" sidst i denne privatlivspolitik. Vi opfordrer dig til at læse dette afsnit og politikken i øvrigt samt at kontakte os med henblik på at opdatere eller korrigere dine personoplysninger, hvis der sker ændringer heri, herunder ved salg af din Ford.

Hvilke personoplysninger bliver anvendt

Ford indsamler personoplysninger, når:

  • du udfylder formularer eller foretager reservationer (fx hvis du booker en værkstedstid eller ønsker en prøvekørsel)
  • køber en bil eller modtager serviceydelser hos en Ford-forhandler
  • du kontakter os (vi registrerer fx de oplysninger, du afgiver, når du skriver til os eller kontakter vores kundeservicecentre).

Når du køber et køretøj, indleverer dit køretøj til serviceeftersyn eller reparation, indsamler Ford oplysninger om dig, diagnostisk information om dit køretøj og registrerer det udførte arbejde og de leverede reservedele. Et særskilt afsnit i slutningen af denne meddelelse forklarer nærmere herom.

Vi kan indsamle bl.a. følgende personoplysninger:

  • dit navn og dine kontaktoplysninger (fx din adresse, telefonnummer/-numre og e-mailadresse) og oplysninger om din virksomhed eller arbejdsgiver, hvis du henvender dig i  som virksomhed eller medarbejder.
  • oplysninger om dit køretøj (herunder stelnummer, registreringsnummer, model, alder og kilometerstand)
  • de produkter og serviceydelser, du er interesseret i eller har købt
  • dine kontakt- og markedsføringspræferencer

Herudover sammenholder, vores oplysninger med oplysninger om dig eller dine interesser, socioøkonomiske og sociodemografiske status, e-identifikatorer og aktuelle kontaktoplysninger indsamlet af tredjeparter som fx markedsføringsbureauer og fra offentlige kilder.

Vi kan være underlagt lovkrav om at indsamle visse personoplysninger. Vi kan også være forpligtet til at indsamle dine personoplysninger som følge af et kontraktligt forhold med dig. Hvis du undlader at afgive disse personoplysninger, kan det forhindre eller forsinke opfyldelsen af disse lovgivningsmæssige eller kontraktuelle forpligtelser.

Hvordan dine personoplysninger bliver anvendt (Formål)

Vi anvender de indsamlede personoplysninger til at:

  • imødekomme dine anmodninger (fx yde dig serviceydelser)
  • styre og forbedre vores forretning og vores forhold til dig
  • vurdere kvaliteten af de serviceydelser, vi og Ford-forhandlerne leverer, og de serviceydelser, vores leverandører leverer til os eller på vores vegne
  • håndtere dine forespørgsler
  • udføre analyser
  • sende dig markedsføringsmateriale i overensstemmelse med dine kommunikationspræferencer
  • overholde vores juridiske og regulatoriske forpligtelser, agere i forhold til retsskridt eller anmodninger om oplysninger fra statslige myndigheder eller andre tredjeparter samt forebygge og afsløre kriminalitet og bedrageri eller beskytte dine, vores eller andres rettigheder.
  • Udføre den af dig ønskede service, herunder vejhjælp via Ford Assistance Programmet

Du kan finde yderligere oplysninger om, hvordan vi anvender de personoplysninger, vi indsamler, når dit køretøj er til service eller reparation, i afsnittet nedenfor benævnt ”Reparation, diagnose og serviceeftersyn af dit Ford-køretøj”.

Vi ønsker at sikre, at de meddelelser, vi sender dig, og vores kontakt med dig er så relevant for dig som muligt. Vi kan derfor fra tid til anden anvende oplysninger om dig, som er indsamlet fra offentlige kilder og fra tredjeparter (som beskrevet i afsnittet ovenfor benævnt ”Hvilke personoplysninger bliver anvendt”) med henblik på at vurdere, hvilke Ford-produkter og -serviceydelser, du kunne være interesseret i. Eksempelvis kan leverandører af analyse- eller reklametjenester analysere de oplysninger, de indsamler fra web- og andre kilder, med henblik på at oplyse os om din demografi og dine interesser – herunder information om din aldersklasse og de typer af produkter og serviceydelser, der kan være af interesse for dig. Vi kan efterfølgende sende dig information om disse produkter og serviceydelser i overensstemmelse med dine kommunikationspræferencer og anvende de oplysninger, vi har om dig, til at oplyse vores kundeservicecentre, hvis du kontakter dem.

Vi samarbejder med tredjeparter med henblik på at vise dig skræddersyede reklamer på sociale medieplatforme eller, hvis du har accepteret anvendelsen af cookies, når du søger på internettet/besøger andre hjemmesider.

I afsnittet nedenfor benævnt ”Dine rettigheder” kan du se, hvordan du kan afmelde markedsføringsmateriale fra os.

Vi opbevarer dine personoplysninger i identificerbar form, så længe det med rimelighed er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet, og for at overholde gældende juridiske og regulatoriske forpligtelser. Det betyder normalt, at vi opbevarer dine personoplysninger, så længe et af følgende forhold gør sig gældende:

  • dine personoplysninger er med rimelighed nødvendige, for at vi kan levere de serviceydelser, du har ønsket
  • dine personoplysninger er med rimelighed nødvendige, for at vi kan beskytte og forsvare vores rettigheder eller ejendom (dette vil normalt svare til den gældende juridiske forældelsesfrist) eller
  • vi er på anden måde forpligtet til at opbevare dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning eller regler.

Retsgrundlag for anvendelse af dine personoplysninger

Vi henholder os til forskellige retsgrundlag, når vi anvender dine personoplysninger:

  • når anvendelsen af dine personoplysninger er nødvendig, for at vi kan opfylde en kontrakt eller kontrakter, som du er part i, eller kan træffe foranstaltninger, som du kræver for at indgå en kontrakt. Sådanne kontrakter kan fx omfatte de betingelser, som du deltager i en konkurrence på, eller aftaler, som du indgår vedrørende serviceydelser
  • når vi eller den organisation, som vi har delt dine personoplysninger med, har en legitim interesse i at anvende dine personoplysninger, og vi har sikret os, at dine personoplysninger og dine rettigheder i relation til disse oplysninger beskyttes. Vi kan fx henholde os til dette retsgrundlag, hvis vi og/eller selskaberne i Ford Motor Company Group anvender dine personoplysninger med henblik på at: forstå og forbedre vores (eller deres) produkter, serviceydelser og/eller forretnings- eller markedsføringsstrategier; til analyseformål; styre og forbedre vores forhold til dig og til administrative formål; vurdere, hvilken information og hvilke produkter og serviceydelser der med størst sandsynlighed kunne have din interesse og sende eller vise dig information, tilbud og internetreklamer for disse produkter eller serviceydelser; personliggøre din oplevelse af vores produkter og serviceydelser; sikre, at vores produkter og serviceydelser leveres og anvendes i overensstemmelse med lovgivningen og de vilkår og betingelser, der gælder for disse produkter og serviceydelser; og om nødvendigt beskytte eller forsvare vores eller andres rettigheder eller ejendom eller afsløre, forhindre eller på anden måde imødegå forhold relateret til bedrageri, sikkerhed eller privatlivets fred
  • når vi vurderer, det er nødvendigt at anvende dine personoplysninger for at overholde en juridisk eller regulatorisk forpligtelse
  • når vi har fået dit samtykke. Vi anvender kun dine personoplysninger med henblik på markedsføring via e-mail og SMS, hvis vi har fået dit samtykke dertil. Hvor anvendelsen af dine personoplysninger er betinget af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Der henvises til afsnittet benævnt ”Dine rettigheder” for yderligere oplysninger.

Hvis du har givet samtykke til anvendelsen af dine personoplysninger kan du til hver en tid trække dit samtykke tilbage.

Hvem deles dine personoplysninger med

Dine personoplysninger kan blive delt med:

  • selskaber, som leverer serviceydelser til os, herunder udbydere af hostingtjenester, udbydere af mailingtjenester, udbydere af analysetjenester, eventudbydere og udbydere af IT-tjenester
  • Sociale medier
  • Ford-forhandlere og vores partnere, hvis dette er nødvendigt for at kunne levere et produkt eller en serviceydelse til dig. Vi kan f.eks. dele oplysninger om det forbundne køretøj med Ford-forhandlere, så de lettere kan hjælpe med at diagnosticere og reparere køretøjet. Hvis du har samtykket til det, kan vi også dele disse oplysninger med henblik på forhandlermarkedsføring.
  • professionelle rådgivere
  • retshåndhævende myndigheder, domstole, tilsynsmyndigheder, statslige myndigheder eller andre tredjeparter, hvor vi vurderer, dette er nødvendigt for at overholde en juridisk eller regulatorisk forpligtelse eller på anden måde beskytte vores rettigheder, tredjeparters rettigheder eller enkeltpersoners personlige sikkerhed eller for at afsløre, forhindre eller på anden måde imødegå forhold relateret til bedrageri eller sikkerhed
  • tredjeparter, som køber, eller til hvem vi overdrager, alle eller i alt væsentligt alle vores aktiver og hele eller i alt væsentligt hele vores forretning. I tilfælde af et sådant salg eller sådan overdragelse vil vi gøre os rimelige bestræbelser for at sikre, at den enhed, som dine personoplysninger overføres til, anvender dem på en måde, som er i overensstemmelse med denne meddelelse.

Ford kan også dele dine personoplysninger med Ford Motor Company og andre selskaber i Ford Motor Company Group verden over. Når vi deler dine personoplysninger, sikrer vi os, at de anvendes til formål, som er forenelige med de formål, der er beskrevet i denne meddelelse.

Overførsler til lande uden for EU/EØS

Vi kan overføre dine personoplysninger til følgende lande uden for EU/EØS:

  • USA

Dette vil ske på grundlag af følgende overførselsgrundlag:

Landet er ikke af Kommissionen vurderet, som et land, der sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af personoplysninger. Vi vil derfor sikre, at der er fornødne garantier ved brug af Kommissionens standardkontrakter, som publiceret af Kommissionen eller ved andre kontrakter godkendt af kompetente myndigheder. Du har mulighed for at få en kopi af denne kontrakt/aftale ved at kontakte os på DPeurope@ford.com

Dine rettigheder

Du har som fysisk person ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig og formålet hermed samt ret til at få indsigt i oplysningerne og til at foretage nødvendige korrektioner. Du har også under visse omstændigheder ret til at gøre indsigelse mod anvendelsen af dine personoplysninger, til at anmode os om at begrænse eller slette dine personoplysninger eller til at få udleveret dine personoplysninger i et almindeligt anvendt elektronisk format, således at du kan dele dem med andre organisationer (dette kaldes ofte retten til ”dataportabilitet”).

Hvis du har spørgsmål eller andet vedrørende anvendelsen af dine personoplysninger eller ønsker at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, eller at håndhæve andre rettigheder i forhold til dine personoplysninger, bedes du kontakte os på følgende adresse:

DPeurope@ford.com

Vi opfordrer dig til at kontakte os med henblik på at opdatere eller korrigere dine personoplysninger, hvis der sker ændringer heri, eller hvis de personoplysninger, vi har om dig, er urigtige.

Hvis du ønsker at klage over den måde, som Ford anvender dine personoplysninger på, håber vi, at du i første omgang vil kontakte os. Du kan imidlertid også klage til Datatilsynet, som er den myndighed, der fører tilsyn med overholdelsen af databeskyttelseslovgivningen.

Ford (dvs. Ford Motor Company A/S) er en selvstændig juridisk enhed og dataansvarlig efter denne "Meddelelse til Kunder om Indsamling af Personoplysninger" og forskellig fra de til Ford tilknyttede Ford-forhandlere. Såfremt du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, herunder din ret til at begære indsigt over for Ford, skal du derfor være opmærksom på, at denne indsigtsret ikke omfatter de personoplysninger, som din Ford-forhandler behandler om dig i egenskab af selvstændig dataansvarlig, og at det derfor kan være nødvendigt for dig tillige at udnytte dine rettigheder over for din Ford-forhandler.

Ændringer til denne meddelelse

Denne meddelelse kan til enhver tid blive ændret eller opdateret. Du vil blive informeret, hvis vi ændrer meddelelsen. Hvis ændringerne grundlæggende påvirker karakteren af behandlingen eller på anden vis har betydelige konsekvenser for dig, vil du blive adviseret i så god tid, at du kan håndhæve dine rettigheder i forhold til dine personoplysninger (fx gøre indsigelse mod behandlingen).

Reparation, diagnose og serviceeftersyn af dit Ford-køretøj

Ved fremstillingen fik dit Ford-køretøj et unikt stelnummer. Ud fra dette stelnummer kan vi udlede forskellige informationer om dit køretøj, herunder:

  • model
  • alder
  • anvendt software
  • tekniske specifikationer.

For at kunne diagnosticere, analysere, reparere eller foretage eftersyn af dit køretøj er teknikerne nødt til at indsamle stelnummeret sammen med bestemte diagnostiske informationer og informationer om køretøjets aktuelle stand (fx hvilke softwareversioner det bruger, kilometerstand mv.).

Disse informationer bliver overført til et system, som drives af Ford, således at de teknikere, der arbejder på dit køretøj, kan få indsigt i køretøjsspecifikke reparations-, vedligeholds-, og diagnostiske informationer (som fx eldiagrammer og softwareopdateringer) og informationer om tidligere arbejder på dit køretøj, således at de nemmere kan diagnosticere, reparere og/eller foretage eftersyn af køretøjet og føre relevante fortegnelser.

For at sikre en komplet diagnoseregistrering af dit køretøj registreres det arbejde, der udføres på dit køretøj, når det er til eftersyn eller reparation, under køretøjets stelnummer. Disse informationer overføres til systemet og opbevares, således at Ford (eller tredjeparter,) kan gøre informationer om tidligere reparationer eller serviceeftersyn tilgængelige for forhandlere og værksteder overalt i verden i forbindelse med reparation eller serviceeftersyn af dit køretøj.

Ford anvender også de informationer, der opbevares i systemet, med henblik på diagnose eller reparation af dit køretøj, administration af garantier og lignende produkter og serviceydelser, til formål relateret til produktsikkerhed, forskning og udvikling og med henblik på at overholde vores juridiske forpligtelser.

Ud over de ovenfor nævnte overførsler kan Ford også videregive disse informationer til:

  • selskaber i Ford-koncernen til forsknings-, udviklings- og analyseformål og/eller
  • selskaber i Ford-koncernen og/eller tredjeparter, hvis det er nødvendigt for at overholde en juridisk eller regulatorisk forpligtelse eller på anden måde beskytte Fords, andre selskaber i Ford Motor Company-koncernens eller tredjeparters rettigheder.

Ford vil opbevare disse formelle og tekniske registreringer om bilen i 20 år, hvilket sker af hensyn til bl.a. arkiv og statistiske formål, herunder til brug for videre forskning og udvikling af bilen.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at få indsigt i oplysninger om dit stelnummer i systemet eller at håndhæve andre rettigheder i forhold til dine personoplysninger (se ovenfor), bedes du kontakte Ford på følgende adresse:

DPeurope@ford.com

Top