
Det aktive liv med Ford Explorer
Artikel udgivet d. 19. juni 2025
”Det er som om, bilen hjælper mig med at lande. Den kører stille, blødt og kraftfuldt – jeg mærker næsten ikke overgangen fra arbejde til fritid. Det er bare roligt.”
Rikke, Ford Explorer-ejer
Et arbejdsliv med tryk på
Der er noget næsten symbolsk i den måde, Rikke Rask Mylius bevæger sig gennem hverdagen. Om morgenen kører hun fra sin gård i Bregnerød Landsby – et lille stykke landlig idyl i udkanten af Farum – og sætter kursen mod storbyen. Hun er Base Manager hos Norwegian og har ansvaret for godt 400 Cabin Crew. Det er et job med mange bolde i luften og konstant aktivitet.
"Der er sjældent to dage, der ligner hinanden,” fortæller Rikke. ”Jeg har fingeren på pulsen hele tiden. Og det kræver overblik og nærvær. Det er mennesker, jeg har med at gøre – og det betyder alt for mig, at de føler sig set og bakket op.”

En fritid i naturens tempo
Når Rikke sætter sig bag rattet i sin elektriske Ford Explorer og kører hjemad, skifter tempoet. Fra travlhed og startbane til stilhed og snoede landeveje.
”Det er som om, bilen hjælper mig med at lande,” siger hun. ”Den kører stille, blødt og kraftfuldt – jeg mærker næsten ikke overgangen fra arbejde til fritid. Det er bare roligt.”
Hjemme i Bregnerød bor hun på en stor gård omgivet af skov og marker. Her bruger hun sin fritid på alt det, der giver hende ny energi: Løbeture i skovene ud til Buresø, der ofte ender med en svalende dukkert. Lange rideture med sin islandske hest Hörður fra Ærtebjerg. Gåture med sin lille hund Walther.
”Naturen er mit åndehul. Det er her, jeg mærker mig selv igen.”

”Jeg var virkelig overrasket over, hvor let det var. Jeg lader bilen derhjemme om natten, og jeg har endnu ikke været i nærheden af at løbe tør for strøm på bilen.”
Rikke, Ford Explorer-ejer
Skepsis blev til begejstring
Da Rikke overvejede at skifte til elbil, var hun ærlig talt lidt skeptisk.
”Jeg havde alle de klassiske spørgsmål: Hvor langt kan jeg køre? Hvor skal jeg lade? Kommer det til at være besværligt? Begrænser det min spontanitet og følelse af frihed?”
Men da hun først fik sin Ford Explorer, faldt det hele hurtigt på plads.
”Jeg var virkelig overrasket over, hvor let det var. Jeg lader bilen derhjemme om natten, og jeg har endnu ikke været i nærheden af at løbe tør for strøm på bilen. Bilens rækkevidde er ikke engang en udfordring, når turen går hjem til mine forældre ved Rold skov i Nordjylland. Jeg tager ofte turen på de ca. 400 kilometer og kan gøre det uden at lade. Det er altså vildt. Bilen er virkelig rummelig, super komfortabel og føles sikker i alt slags vejr. Faktisk har jeg tænkt, at jeg sagtens kunne køre på ferie i den til Sydfrankrig, selvom ferien for i år er planlagt og går til Vesterhavet.”

”Det er en bil, jeg altid glæder mig til at sætte mig ind i. For mig har den bare så mange plusser.”
Rikke, Ford Explorer-ejer
Følelsen bag rattet
Og så er der altså noget, der betyder mere end rækkevidde og rækkeviddeangst: Følelsen bag rattet.
”Det er en bil, jeg altid glæder mig til at sætte mig ind i. For mig har den bare så mange plusser. Den er så sensitiv på den fede måde, jeg føler nærmest at jeg kan styre den med en lillefinger, og samtidig har den autoritet og styrke. Den passer perfekt til mit meget aktive liv – både når jeg skal gennem trafikken om morgenen, og byen stille vågner, og når jeg kører hjem gennem eftermiddagssolen. Og så er der plads til alt mit grej: Sadel til hesten, ridestøvler, hund, løbesko, badehåndklæde og pakkenelliker”.
En klog veninde sagde engang til mig, du skal forkæle dig selv med en bil, som du bliver glad for at sætte dig ind i hver dag. Og det er så rigtigt. Bilen er en del min hverdagslykke. Den gør mig simpelthen glad hver eneste dag.

”Når man bor i naturen og bruger naturen så aktivt hver dag, så vil man også gerne passe på den. Og det føles godt at vide, at jeg nu kører elektrisk.”
Rikke, Ford Explorer-ejer
Et skift med mening
For Rikke handler det elektriske valg ikke bare om praktiske fordele – det handler også om at vælge noget, der føles rigtigt og giver værdi.
”Når man bor i naturen og bruger naturen så aktivt hver dag, så vil man også gerne passe på den. Og det føles godt at vide, at jeg nu kører elektrisk. Det er ikke bare et valg for mig – det er også et valg for den natur, jeg elsker og respekterer.”
Rikkes tre grunde til at vælge Ford Explorer elbil
- Rækkevidde uden bekymringer: Kører nemt 400+ km – uden opladningsstress.
- Plads og komfort: Der er både plads til ridestøvler, løbesko og weekendtasker
- Stilhed og styrke: Et kørselsflow, der matcher både byliv og landliv.
