Shop FordErhvervskundeVarevogne og pickupper

Dækkoder

Dæksiden på et typisk dæk har påtryk et hav af koder og tal, som angiver dækkets størrelse og egenskaber samt produktionsrelaterede oplysninger.

Dækstørrelse

Dækstørrelsen er angivet på siden af dækket og består af forskellige tal og bogstaver.

  • De første tre tal angiver dækkets bredde i millimeter. Målet gælder for hele dækkets profil fra den ene dækside til den anden.
  • Det fjerde og femte tal i dækkoden umiddelbart efter dækbredden er dæksidens højde-bredde-forhold eller profilhøjde. Værdien er angivet som en procentdel af dækbredden.
  • Radialdæk er markeret med bogstavet R. I radialdæk er lagene med de enkelte stål- eller kunststoftråde i karkassen vinkelrette på slidbanen for at gøre dækket ekstra stærkt. Stort set alle nye dæk, der produceres i dag, er radialdæk.
  • De næste to tal angiver størrelsen på den fælg, som dækket kan monteres på. Det er samtidig dækkets diameter fra kant til kant.

Hastighedsspecifikation

Dækkets hastighedsspecifikation er angivet med et bogstav sidst i koden med dækstørrelsen og angiver dækkets maksimale hastighedsgrænse. Dæk tildeles en hastighedsspecifikation baseret på forskellige test, som måler dækkets evne til at håndtere en bestemt hastighed i en længere periode.

Belastningsindeks

Belastningsindekset viser oplysninger om dækkets maksimale vægtkapacitet. Belastningsindekset er en talkode, som typisk er angivet efter dækstørrelsen og før hastighedsspecifikationen.

Produktionsdato

Dækket er også påtrykt oplysninger om, hvornår og hvor det er produceret. Oplysningerne består af en række bogstaver og tal, som starter med bogstaverne DOT (som angiver, at dækket overgår det britiske transportministeriums sikkerhedsstandarder).

  • De første otte tegn efter DOT er et serienummer, som bruges af producenten til at identificere dækket og det produktionsanlæg, som har fremstillet dækket.
  • De sidste fire tal, som typisk er vist i en mindre rude, kan bruges til at identificere dækkets alder.
  • De to første tal angiver ugen i det år, hvor dækket er produceret, fra 1 til 52. De sidste to tal angiver produktionsåret. 

Forstærket

Dæk med et udvidet belastningsindeks har ofte et ekstra mærke, som angiver, at de er blevet forstærket, så de kan håndtere ekstra vægt. Almindelige mærker omfatter: RF, REINF og RFD.

Run-flat-dæk

Run-flat-dæk har ekstra stærke dæksider, så dækket i tilfælde af trykfald, f.eks. en punktering, kan bære bilens vægt i en kort periode, indtil bilen kan bringes til standsning på et sikkert sted med henblik på udskiftning af dækket. Mulige symboler for run-flat-dæk er: ROF, EMT, RFT, ZP, SSR og DSST.

Homologering

Nogle dæk er specifikt beregnet til bestemte bilmærker. Disse dæk er designet i tæt koordinering med bilproducenten og har et særligt symbol på dæksiden, som viser, at dækket overholder producentens strenge standarder og er tildelt OE-status. Dæk, som er designet til biler fra Ford, har symbolet FO.

 

Ford.dk bruger cookies og lignende teknologier på denne hjemmeside for at forbedre og personliggøre din brugeroplevelse.

Du kan til enhver tid justere din indstilling via cookie-præferencesiden, men dette kan forhindre brugen af visse funktioner på hjemmesiden.

Se venligst hjemmesidens privatlivs- og cookiepolitik for yderligere information om, hvordan vi bruger cookies.