Dækstørrelse – hjuldata til angivelse af dækkets størrelse
På dækkets sidevæg finder du en række tal, der hjælper dig med at finde vigtige informationer om dækket. Her kan du blandt andet finde bilens dækstørrelse. Det første tal ovenfor angiver bredden på dækket i mm. Dernæst finder du dækhøjden, som er angivet i procent af dækbredden, også kaldet for dækprofil. Idet dækstørrelsen varierer fra model til model, er det vigtigt at få indstillet bilen korrekt, hvis der skiftes dæk. Skal du have udskiftet de nuværende dæk med nogle smallere dæk, skal dækhøjden justeres tilsvarende, så rulleomkredsen forbliver den samme. Det tredje tal, der er angivet er diameteren på fælgen. Den er målt i tommer og fortæller, hvor stor fælgen er.
Andre dækkoder
Dernæst kan du se, hvor meget vægt dækket er beregnet til at bære. Det sidste tal, hastighedsgodkendelse, indikerer hvor stærkt bilen må køre med de pågældende dæk. Hastighedskoden på dækket kan ikke være for høj, men må aldrig være under bilens maksimale hastighed.
Du finder også et DOT-mærke på dækket. Det angiver dækkets produktionsdato og er angivet ved et ugenummer samt de sidste to cifre i årstallet. Er der eksempelvis angivet 1216 er dækket fra uge 12 i 2016. Generelt anbefaler vi at have så nye dæk som muligt og undgå dæk, der er mere end 10 år gamle, men der er ikke nogen lovgivning på området.
Da dækkene varierer fra model til model, kan du med fordel finde specifikke informationer om dæk til netop din Ford model her. Er du i tvivl om noget eller har spørgsmål til dækstørrelsen kan du altid kontakte et autoriseret Ford værksted. Her kan du få svar på alle dine spørgsmål og rådgivning til netop de dæk, der passer bedst til din bil.