HVAD KAN VI HJÆLPE MED?

Skriv dit spørgsmål…
Home > Ejere > Service og vedligeholdelse > Service og reparationer > Dæksikon > Vinterdæk – hvornår skal jeg skifte til vinterdæk?
Tyre Marking

Skift til vinterdæk

Vinterdæk er afgørende for din, dine passagerers og dine medtrafikanters sikkerhed, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. Det er ingen hemmelighed, at vinterdæk er det sikreste valg, når det kommer til færdsel på isglatte veje. Vinterdæk har et langt bedre vejgreb i sne og slud, end eksempelvis sommer- og helårsdæk.

I Danmark er det særligt vigtigt at køre med vinterdæk, da vinteren både er lang og kold. Det anbefales derfor, at du kører med vinterdæk i hele vinterperioden, da sommerdæk i vinterføre kan resultere til potentielt farlige situationer. Det skyldes blandt andet, at bremselængden bliver markant længere.

Men ved du, hvornår du skal skifte til vinterdæk? Eller hvor lang bremseafstanden er for vinterdæk på tør vej? Læs med her, og bliv klogere på alt om vinterdæk. Så er du klar til at gå vinteren sikkert i møde.

Hvorfor skal man skifte til vinterdæk?

At køre med vinterdæk handler om sikkerhed. Ikke bare for dig og dine passagerer, men også for andre trafikanter på vejene. I Danmark er der ikke noget lovkrav om kørsel med vinterdæk om vinteren. Alligevel anbefaler vi at skifte til vinterdæk, inden vintervejret begynder at vise tænder.

Vinterdæk er lavet i et blødere gummimateriale, som bevarer sin smidighed ved lavere temperaturer og giver en markant kortere bremselængde på sne- og isglatte veje. Dette skyldes et bedre vejgreb, som gør vinterdækket til det sikreste valg, hvis du vil reducere risikoen for ulykker, udsving og andre potentielt farlige situationer.

Dækmønsteret i vinterdæk er specialdesignet til glat føre, hvilket betyder, at du får en bedre føling med vejen, og din bil står bedre fast. Dækmønstret er dybere på et vinterdæk end et sommerdæk og dets opbygning består af gummiblokke, som igen er opdelt i en række fine lameller. Det giver den effekt, at slidbanens elementer bevæger sig i forhold til hinanden og derved bliver dækket selvrensende i den forstand, at det leder slud og vand væk fra dækmønstret. Det muliggør at flytte endnu flere styre- og bremsekræfter fra hjulene til vejen.

Det er en god idé at få skiftet til vinterdæk inden den første sne, da det kan skabe kø ved dækcentrene og resultere i lang ventetid.

Selvom der ikke er noget lovkrav om at skifte til vinterdæk i Danmark, skal du dog være opmærksom på, at det er et lovkrav i lande udenfor Danmark. Går turen eksempelvis sydpå til Tyskland er der regler for, at du ikke må køre med sommerdæk i vinterføre. Du må derfor godt køre på sommerdæk om vinteren, hvis vejret er fint, men slår vejret om, må du ikke køre videre på dem.

Hvornår skal man skifte til vinterdæk?

Det kan være svært at afgøre, hvornår du skal skifte til vinterdæk, da vejret herhjemme ofte er ustadigt og hurtigt kan skifte. Det hurtigt omskiftelige vejr er dog netop derfor, at det er yderst vigtigt, at du får skiftet til vinterdæk, inden den første frost falder.

Du kender det sikkert: At køre ud i fint, måske endda solrigt vejr, men på vejen hjem slår vejret over, og du finder dig selv i dårligt og ustadigt føre. I situationer som denne, kan vinterdækkene sikre et bedre vejgreb og dermed øget sikkerhed og kørekomfort.

Derfor anbefaler vi, at du skifter til vinterdæk, så snart vejrudsigterne begynder at melde om frost og glatte veje. På den måde undgår du at stå i en situation, hvor du ikke kan bevæge dig ud på nye eventyr med ro i maven.

En god tommelfingerregel er at skifte til vinterdæk omkring efterårsferien. Vinterdækkene kan tages af igen omkring påskeferien alt efter temperaturerne. En anden god regel er at skifte til vinterdæk, så snart temperaturen kommer under 7 grader – så er du i hvert fald på den sikre side.

Hvor og hvordan skifter man til vinterdæk? 

Du kan enten vælge at skifte til vinterdæk selv eller få hjælp fra professionelle. Vælger du at skifte dæk selv , er det vigtigt, at du ved præcis, hvordan det skal gøres, da der kan være store konsekvenser forbundet med fejlmontering af dæk.

Når du skifter til vinterdæk – hvad end du gør det selv, eller kontakter et værksted, er det vigtigt, at alle fire dæk er af samme type. Det er eksempelvis ikke lovligt at køre med sommerdæk foran og vinterdæk bagpå – hverken i udlandet eller i Danmark.

Derfor anbefaler vi altid, at du kontakter et autoriseret Ford værksted, hvis du skal have skiftet dæk – hvad end det er fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt. Så er du sikret korrekt og præcis montering.

Læs mere om dækskifte

Hvordan kan man se om det er vinterdæk? 

Alle vinterdæk i Europa er påkrævet en såkaldt M+S markering samt et bjerg- og snefnugssymbol på siden af dækket.

Mærkningerne tilkendegiver, at dækket er egnet til kørsel i både mudder og sne. I lande, hvor der er krav om vinterdæk, er det denne mærkning, der afgør om dækket er lovligt.

Læs mere om lovkrav og dækregler her

Må jeg køre med vinterdæk om sommeren? 

Det er ikke ulovligt at køre med vinterdæk om sommeren, men ligesom vinterdæk er bedst egnede til kørsel i vinterføre, er sommerdæk bedst, når vejret og vejene bliver varmere. Sommerdæk har nemlig en kortere bremselængde på tør vej, hvilket gør dem sikrere om sommeren. Dette er også nødvendigt at tage højde for, når du kører med vinterdæk i tørt vejr, og du bør derfor altid holde lidt ekstra afstand til den forankørende, hvis du befinder dig i en lignende situation.

Trods et dækmønster med en gennemsnitlig dybde på omkring 8 mm, forsvinder slidmønstret hurtigere om sommeren, hvis du vælger at beholde vinterdækkene på. Det er vigtigt at holde øje med slitagen på dækmønstret for at undgå potentielt farlige situationer. Ifølge dansk lovgivning skal dækmønstret være minimum 1,6 mm i dybden, men for optimal sikkerhed anbefaler vi, at du skifter dækkene, når dækmønstret nærmer sig en dybde på omkring 3 mm. Nyere vinterdæk vil også have en indikator ved denne dybde, så du nemt kan holde øje med slitagen.

At beholde vinterdækkene på om sommeren kan med andre ord blive en dyr oplevelse, da det vil kræve hyppigere udskiftning af dækkene.

 

<%-DealerName%>

<% if (CustomerRatingsCombined) { %> <% } %> <% if (serviceList) { %>

<%- serviceList %>

<% } %> <% if (todayClosingTime) { %>

Salgsafdelingen har åbent indtil <%-todayClosingTime%>

<% } %> <% if (todayPartsClosingTime) { %>

Reservedele har åbent indtil <%-todayPartsClosingTime%>

<% } %> <% if (todayServiceClosingTime) { %>

Værkstedet har åbent indtil <%-todayServiceClosingTime%>

<% } %>
<% _.forEach(formattedAddress, function(addressLine) { %>

<%- addressLine %>

<% }); %>
<% if (PrimaryPhone) { %>

<%- PrimaryPhone %>

<% } %>

  RUTEVEJLEDNING

  Forhandler-detaljer

Top