Home > Oplev Ford > History & Heritage

Henry Ford har ændret mange menneskers liv med sin vision om at gøre bilen både praktisk og tilgængelig. Det rullende samlebånd og masseproduceringsteknologien, som han udviklede, satte barren for en verdensomspændende industripraksis i første halvdel af det 20. århundrede.

Historien tager sit udspring i hedengangne Springwells Township, Michigan den 30. juli 1863, hvor Henry var William og Mary Fords førstefødte af i alt seks børn. Han voksede op på en velbjerget familiegård og gik på såkaldt etrumsskole. Her viste han hurtigt interesse for al slags mekanik – en interesse, der lagde fundamentet for den brillans, der senere indtjente ham anerkendelsen som en af verdens største industrialister.

Historien om Henry Ford

Innovation.

Ford arbejder altid på at være førende inden for teknologi – lige fra det første elektriske soltag i 1971 til MyKey-featuren i 2015.

Ford Keyless Entry Technology

Masseproduktionens udvikling

Henry Ford byggede sit første rullende samlebånd i 1913 og revolutionerede dermed fremstillingsprocessen af sin Ford Model T.

Samlebåndet, som blev introduceret i den allerførste Ford-fabrik i Highland Park, Michigan, blev målestokken for masseproduktion rundt omkring i verden.

Starten i branchen (fortsat)

Hans mesterlære varede tre år, hvorefter han vendte hjem til Dearborn. I løbet af de næste par år beskæftigede Henry sig både med betjening og reparation af dampmaskiner, lejlighedsvist fabriksarbejde i Detroit og overhaling af farens landbrugsmaskiner. I 1888 ændredes hans liv sig markant, da han blev gift med Clara Bryant og forsørgede sin familie ved at drive et savværk.

Det varede ikke længe, før Henry foretog endnu et ryk i 1891 og blev maskiningeniør hos Edison Illuminating Company i Detroit. Forfremmelsen til chefingeniør fulgte to år senere og gav ham tiden og kapitalen til at hellige sig personlig eksperimentering med forbrændingsmotorer.

Henry Ford inspecting engine
First Ford Vehicle - Model T 1908

Ford Motor Company grundlægges (fortsat)

Med Ford Model T i 1908 realiserede Henry Ford endelig sin drøm om at skabe en bil, der både var pålidelig, effektiv og overkommeligt prissat. Modellen igangsatte en ny æra for personlig transport – den var nem at vedligeholde og betjene, selv i vanskelige køreforhold, og blev en øjeblikkelig succes.

En ny generation

Udviklingen skred hurtigt fremad. I 1919 opkøbte Henry og hans søn Edsel alle aktierne fra minoritetsaktionærerne for over 105 millioner dollars og blev dermed firmaets eneste ejere. Edsel, som overtog sin fars præsidentstilling samme år, beklædte rollen helt indtil sin død i 1943, hvorefter Henry igen satte sig i virksomhedens førersæde.

Henry Ford and Henry Ford II
Henry Ford

Otium

Efter at have trukket sig fra Ford Motor Companys præsidentpost for anden gang i september 1945, blev Henry efterfulgt af sit barnebarn Henry Ford II. Året efter blev han hædret på American Automotive Golden Jubilee – den amerikanske bilindustris 50-årsjubilæum – for sit enorme bidrag til branchen. Senere samme år tildelte American Petroleum Institute ham også den første guldmedalje for hans enestående bidrag til menneskehedens velfærd.

Slutningen på en æra

Henry Ford døde i sit hjem på Fair Lane-godset i Dearborn den 7. april 1947 kl. 23:40. Han blev 83 år. På tidspunktet for hans død havde den lokale flod Rogue River oversvømmet og forårsaget strømafbrydelser i nærområdet. Med petroleumslamper og stearinlys tændt mindede øjeblikket om hans fødsel 83 år forinden.

Henry Ford seated portrait
alt

Fords varemærke

Ford-ovalen er et af verdens mest kendte varemærker og har været i regelmæssig brug i over 50 år. Det første logo med versaler daterer tilbage til virksomhedens spæde start, hvor Henry Fords ingeniørassistent lavede en stiliseret version af ordene Ford Motor Company. Nedenfor følger Ford-ovalens udvikling gennem årene.

Ford 1903 logo

1903
Det første logo

Logoet med blokbogstaver blev anvendt første gang i begyndelsen af 1903. Den første produktionsbil, Model A, fik særbehandling: Bilens første Ford-logo havde moderigtig art nouveau-indramning.

Ford 1906 logo

1906
Bevinget skråskrift

I 1906 ankom et mere detaljeret logo med langhalet skråskrift, der også var kendt som ’bevinget’ skråskrift. Dette logo var på alle Ford-biler indtil udgangen af 1910, hvor bogstaverne igen blev revideret til den form, der anvendes den dag i dag. Ford-logoet med skråskrift var et registreret varemærke fra 1909.

Ford 1907 logo

1907
Den første oval

Den allerførste Ford-oval blev oprindeligt anvendt af den britiske virksomhed Perry, Thornton og Schreiber, der dengang var forhandlere af Ford-biler i Storbritannien. Denne oval reklamerede for Ford som adelsmærket på driftssikkerhed og totaløkonomi.

Ford 1911 logo

1911
Den endelige oval

Med kombinationen af skråskriften og ovalen skabte Ford det endelige logo. Fords biler og markedsføringen af dem fortsatte med anvendelsen af skråskriften til slutningen af 1920’erne.

Ford 1912 logo

1912
Den universelle bil

Ford bevægede sig for en kort stund væk fra ovalen og brugte i stedet et bevinget trekantslogo. Logoet var symbol på fart, lethed, elegance og stabilitet og kom i orange eller mørkeblå nuancer med ordene ’The Universal Car’ påtrykt. Henry Ford var dog ikke glad for designet, hvorfor det hurtigt blev udfaset.

Ford 1927 logo

1927
Ford-ovalen

Den nye Model A var den første Ford-bil til at bære Ford-ovalen som frontemblem. Logoet med den velkendte kongeblå farve, som vi kender den i dag, sad på mange biler indtil slutningen af 1950’erne.

Den blå oval forsvandt derefter fra Fords biler til midten af 1970’erne, hvor blot ordet ’Ford’ i mellemtiden blev brugt. Ford-ovalen blev dog stadig regelmæssigt anvendt i mange former for markedsføring i selvsamme periode.

Den blå oval i dag

Siden 1976 har den blå- og sølvfarvede Ford-oval været adelsmærket på alle Fords biler og fungeret som et letgenkendeligt kendetegn på alle virksomhedens fabrikker, faciliteter og produkter på verdensplan.

alt

En simpel idé

Henry Ford havde en drøm om at producere det største antal biler i det simpleste design til den lavest mulige pris. Dengang var det at eje en bil forundt de priviligerede få. Henry Fords mål var derfor at ”sætte verden på hjul” og skabe en bil til en overkommelig pris, som folket kunne være med på.

Fords første biler

I begyndelsen byggede Ford biler på samme måde som alle andre – én ad gangen. Bilen sad på jorden under hele byggeprocessen, mens mekanikere hentede dele og vendte tilbage til bilen for at samle den nedefra og op med start i chassiset. For at fremskynde processen blev biler derefter samlet på bænke, der blev flyttet fra et produktionshold til et andet. Dette var dog stadig ikke effektivt nok, da Ford havde brug for dygtige arbejdshold til at samle den ’håndbyggede’ bil. Produktionsniveauet var stadig lavt og prisen på bilen høj, da mekanikerlønningerne skulle dækkes.

Der skulle automatisering til. Henry og hans ingeniører opfandt specialiserede maskiner, der storproducerede bilernes byggedele. De udtænkte også metoder til samling af delene øjeblikkeligt efter produktionen af dem. Gennembruddet stod for døren.

Øget produktion

Produktionen var nødt til at stige for at opnå Henry Fords mål om masseforbrug gennem masseproduktion. På Fords Detroit-fabrik i Michigan blev arbejdere anbragt på opdelte arbejdsstationer, som chassiset blev trukket igennem med et stærkt reb. Chassiset stod ved hver arbejdsstation, hvor dele blev monteret, indtil bilen stod færdig.

Ford Mercury assembly line 1946
Ford vehicle inspection assembly line 1972

Et imponerende resultat

Henry Ford videreførte grundlæggende principper fra tidlige pionerer som Elihu Root, der var hjernen bag den opdelte og forenklede samlingsproces for pistolproducenten Samuel Colt.

Henry fortsatte med at eksperimentere, indtil hvert led i processen blev raffineret. Og sådan opstod masseproduktionen.

Et andet vigtigt skridt var anvendelsen af udskiftelige dele, der nemt kunne sammensættes af selv ufaglærte arbejdere. Eksperimenterne fortsatte med såkaldte tyngdekraftsvipper og transportbånd. Dertil blev selve placeringen af arbejdere og deres redskaber nøje undersøgt for at sikre en produktionslinje, der løb så effektivt som muligt.

Summen af alle dele

Hver afdeling i produktionsprocessen blev opdelt. Samlebåndsunderafdelinger blev oprettet i hver afdeling, indtil Henry mente, at alting på fabrikken kørte på skinner. Som følge heraf steg produktionshastighederne voldsomt – sommetider var de op til fire gangere hurtigere end før.

Ford Rotunda building 1938

Det endelige samlebånd

Det endelige og bevægelige samlebånd blev det afgørende skridt. Det startede med et chassis, hvorefter det kørte igennem hver arbejdsstation, indtil det i den anden ende resulterede i en færdigsamlet og køreklar bil. En betydelig del af processen bestod i, at alle samlebåndets proceslinjer var synkroniseret til at levere de rigtige dele på det rigtige tidspunkt.

Samlebåndets succes

Sammensmeltningen af præcision, kontinuitet og høj produktionshastighed introducerede masseproduktion til verden. På Highland Park-fabrikken nåede produktionen af Model T rekordhøje niveauer med en færdigproduceret model hvert 10. sekund på en arbejdsdag. Selv med en fordoblet daglig mindsteløn på 5 dollars formåede Ford at opnå fortjeneste og levere et overlegent produkt takket være reducerede omkostninger.

På dette tidspunkt producerede Ford årligt hele to millioner Model T, som blev solgt til blot 260 dollars stykket – en utrolig overkommelig pris i sin tid.

Ford assembly line 1985
Crowds of applicants for $5 day wage at Ford Motor Company

Revolutionære fremskridt

Model T startede en revolution i landdistrikterne, dagslønnen på 5 dollars og filosofien bag den startede en social revolution, og samlebåndet startede en industriel revolution.

Top